Be The Breakthrough

Kampagne

2017 » Mikael B, Genentech og Step Up To Cancer

Mikael B er blevet udvalgt sammen med blandt andre skuespilleren Morgan Freeman til at være en del af en landsdækkende amerikansk oplysningskampagne udarbejdet af Step Up To Cancer og Genentech. Formålet med kampagnen er at oplyse befolkningen omkring vigtigheden i at tage aktiv del i kampen mod kræft, hvad enten det er gennem screenings, deltagelse i testforsøg eller at give sin støtte til kræftpatienter.

Mikael har malet to værker inspireret af to virkelige kræfthistorier. Historierne var udvalgt blandt mange deltagende, der ønskede at dele deres personlige historie. Det var en stor ære for Mikael at få lov til at bruge sin kunst til at gøre en forskel og støtte op om så alvorligt et område som kræft.

Stand Up To Cancer er en amerikansk organisation, hvis mission er at rejse midler til udvikling af nye helbredmetoder og generel forskning indenfor kræftområdet.

Genentech er en af de førende virksomheder indenfor bioteknologi og udvikler medicin til brug indenfor adskillige livstruende sygdomme, såsom kræft i denne kampagne.

“Jeg er beæret over at kunne bringe #Cancerbreakthrough historier til live gennem min kunst. Fremskridt er umuligt uden forandringer, og kan du ændre din tankegang, kan du ændre alt. Smil i modgang, saml styrke fra nød og voks dig modig fra refleksioner. Sådan laver vi forandringer.” – Mikael B.

Besøg Stand Up To Cancer

Lonely Whale

Kampagne

2017 » Bevarelse af vores oceaner med Lonely Whale, Adrian Grenier og Mikael B

Mikael B og non-profit organisationen, Lonely Whale, med skuespilleren Adrian Grenier i spidsen er gået sammen om at redde verdenshavene. Samarbejdet tog sin start med soloudstillingen ”Awake” på SLS Brickell hotel i Miami under Miami Art Basel 2017. Sammen bød Mikael og Adrian gæsterne velkommen til ”Awake”, hvor værkerne var inspireret af Lonely Whales arbejde med at miniminere plastikforurening i havene.

Mikael havde desuden brugt inspirationen til at udsmykke den ikoniske Philippe Starck ande-skulptur, der befinder sig på SLS’s tagterrasse. Alt overskuddet fra udstillingen samt et print release solgt på Mikael B webshoppen går ubeskåret til Lonely Whale.

Mikael har altid været meget fascineret af havene og ser det som en vigtig opgave at gøre sit til bevarelsen. Derfor er Mikael også beæret over muligheden for at hjælpe gennem sin kunst og støtte op om en organisation som Lonely Whale.

Fonden har siden 2013 stået bag banebrydende initiativer for at øge opmærksomheden på de miljømæssige problemer, der påvirker vores have, og skaber en direkte påvirkning på reduktionen af plastikforurening, i samarbejde med UN Environment, Strawless i Seattle, Dell Computere og mange flere.

Besøg Lonely Whale